Hvad betyder manifoldens længde for ydelsen ?

Af Doug Lofgren, Minnesota, USA

ydelse

Her ses en test af optimerede standardkarburatorer på standardindsugnings-manifold og 41mm Keihin’er på Malossi manifold. Manifoldlængden bliver ca. 5 tommer kortere.

Denne massive effektforøgelse tilskrives normalt Keihin’erne. Selvom de er nogle meget effektive apparater, kan en forøgelse af luftgennemstrømningen alene, ikke være forklaringen på denne forbedring.

Motorens evne til at tage flere omdrejninger skyldes en ændring i indsugningens resonans frekvens, forårsaget af ændringen i manifoldens længde. En anden måde at anskue det på er, at standardmanifolden hindrer motoren i at producere effekt over 7.000 omdrejninger.

På standard 38mm kaburatorer, der er monteret på nogle af 900’erne, er der nogen turbulens over 7.000 omdrejninger, som giver huller i effektkurven. Udskiftning af disse karburatorer hæve effekten med ca. 1½ hk. Dette fænomen er endnu tydeligere ved større luftgennemstrømning, med f.eks. høje stempler og portede toppe.

diagram

Her ses et eksempel med en portet 944cc motor med standardkarburatorer og med 39mm Keihin’er på samme manifold. Læg mærke til standardkarburatorens urolige kurve.

Fordi en komponent har en uønsket karakteristik, eller flere for den sags skyld, tror jeg ikke på at man automatisk skal smide dimsen væk. Og det er sagen med standardkarburatorerne.

Den måde hele luftfilter-arrangementet er lavet på, som indeholder batteri, tændspoler m.v., er specielt tilpasset standardkarburatorerne. Når man som jeg, er mekaniker, er der meget der taler for at bibeholde dette arrangement. Standardkarburatorerne er næsten de samme som GSXR’erens – Slingshot, bortset fra down-draft ombygningen. Så de kan ikke være så dårlige!

De har ofte en riflet O-ring som kan forårsage dårlig motorgang ved lave omdrejninger og emulsionsrørene er ikke udført ordentligt. Disse ting plejer jeg at ordne som en del af min jet-kitting. Med de problemer af vejen er karburatorernes respons i orden, de vil aldrig føles som spjæld-kaburatorer, fordi det er CV’s. Men de er OK når responsen er i orden.

Konisk udboring af karburatorerne og trimning af spjæld-akslen fjerner hullerne i ydelseskurven og hæver den samtidig, effekten er nu den samme som hvis man monterer 39mm Keihin.

diagramDenne test viser en standard 900SS, som kun fik lavet den koniske udboring af Mikunierne.