Dr. Desmo's museum

Ducati Cruiser - Ekspressen 41/97

CruiserengineJeg har fået købt endnu et af Ducatifabrikkens mange tvivlsomme produkter. En motor med papirerne til en Ducati Cruiser, en kæmpe scooter fra 1952. Disse mærkelige produkter fra før dr. Taglioni kom til fabrikken i 1956, er måske ikke anvendelige, men alligevel så mærkelige, at det med, at sidde og kigge billeder, fra den meget tidlige periode er meget spændende.

Jeg fandt den på det halvårlige stumpemarked ved CITY 2. Jeg var kørt derud på min lille Ducati 60. Og viste den stolt frem til alle, der gad se på den. Senere gik jeg rundt mellem boderne i håb om, der skulle dukke noget spændene op.

CruiserJeg endte som sædvanligt ovre hos ODIN MC. De har, foruden reservedele, ogsa et lille ølsalg ud af bildøren. På ladet af tækkemandens lastbil stod der en motor der virkede bekendt. "Det er en Ducati-motor, det må lige være noget for dig. Der er også papirerne med", sagde Lars grinende... Jeg fik papirerne, og var ikke meget for at slippe dem igen. "Jeg har købt dem af den gamle mand derovre", sagde Lars.

Efter jeg havde købt motoren af Lars Tækkemand, gik jeg over til den ældre mand, for at udfritte lidt mere historie om den gamle Ducati CRUISER. Han havde desværre smidt resten af scooteren væk i 1960, det kunne ellers være sjovt at få fat i noget mere af den.

CruiserSå uden den helt store information, gik jeg tilbage, jeg skulle jo også have kørt motoren hjem, så efter øldrikning, og lidt flere historier, sagde vi farvel, og jeg trillede hjem på min Ducati 60.

Ducati 60 Sport - Ekspressen 36/95

Ducati’s motorcykelhistorie går tilbage til 1946, hvor Ducatifabrikken begyndte at producere små løse 4-takts motorer på 48 cc. Senere voksede de til 60 cc. I 1948 startede Ducati et samarbejde med Aero Caproni, et firma fra det nordøstlige Italien, som havde en del erfaring med produktion af stel og hjul. I 1949 var planerne færdige, og en lille motorcykel blev sat i produktion, Ducati 60 Sport. Desværre holdt samarbejdet ikke ret længe, for i maj 1950 opsagde Aero Caproni samarbejdet og startede deres egen motorcykel produktion.

Ducati 60 SportSådan en lille Ducati 60 Sport fra denne meget tidlige periode har jeg været så heldig af fingre i. Det hele startede i 1990, da jeg var til Vincent Træf i Melbylejren lidt nord for Frederiksværk. En af fællesturene gik til et lille knallert museum. Der var alt i knallerter, undtagen en Ducati. "Sådan en Ducati-knallert har du vel ikke", spurgte jeg ejeren. "Nej," sagde han, "men jeg kender én, der har".

Da jeg spurgte, om jeg kunne komme til at se den, gik der lidt ringeri for at finde frem til manden, der i øvrigt havde masser af gamle motorcykler fra før krigen stående. Inde bag en masse gammelt jern kom der her en lille Ducati til syne. Motoren lå i en papkasse under filebænken, delvist adskilt, og der manglede noget til gearskiftet og et motordæksel. Men på trods af den lidt dårlige tilstand syntes jeg alligevel, at Ducati'en var så historisk interessant, at jeg ville forsøge at købe den. Men det var ikke sådan lige til. Den var i hvert fald ikke til salg, så jeg opgav næsten tanken igen.

Ved forskellige lejligheder, bl.a. på stumpemarked ved CITY 2, som afholdes forår og efterår, mødte jeg ejeren og kom med et lidt højt bud, syntes jeg da selv. Der gik så igen et helt år, uden at jeg nævnte mine planer til andre i klubben. Så en aften i starten af 1992 ringede ejeren og forklarede, at den Ducati fik han nok aldrig gjort i stand, så hvis jeg stadig ville købe den, var den til salg.

Jeg lånte en varevogn, og kørte til Frederiksværk og fik handlet. Efter hjemkomsten begyndte jeg forsigtigt at vaske støvog gammel olie af med lampeolie. Jeg vaskede motoren forsigtigt i petroleum, men alting sad fast, stemplet var rustet fast i cylinderen. Alligevel prøvede jeg om den kunne sidde på motorblokken. Jeg prøvede også, om motoren kunne sidde i stellet. Henning Andersen kom tilfældigt forbi og tog et par billeder; et af dem har tidligere været vist i Ekspressen.

Senere adskilte jeg motoren så meget, jeg kunne, og lagde stumpeme i nogle vandfade med petroleum. Efter at cylinderen havde ligget i badet i 3 måneder, fik jeg presset stemplet ud og honet rusten ud af cylinderen. Motorblokken blev renset af med "rens let" grydesvamp. Det var et værre svineri og foregik ude i skuret, hvor der normalt kun står havemøbler.

Ducati 60 kraftværkJeg fik glasblæst topstykket og samtidigt gjort det i stand. Alle de rustne skruer og møtrikker lagde jeg i en kasse. Systematisk pudsede jeg rust af en ad gangen og sendte dem så til elektrogalvanisering sammen med det, der skulle forkromes.

Da stel, tank og skærme skulle males, ringede jeg til Peter Hansen, og han tilbød straks sin hjælp. Peter mente også, at han kunne rekonstruere transferen på tanken. Jeg sendte tanken over til ham, og vi snakkede frem og tilbage om transferen og farven. Peter mente, det var en ged med vinger, der var på tanken. Geden blev tegnet ind pa Kompans computer, og transferen blev sat på, efter at hele cyklen var blevet malet i en okseblodsrød farve.

Ducati 60 SportDa jeg fik de malede dele tilbage, samlede jeg cyklen med nye hjullejer og nye bremser. Udstødningen blev lavet af Jacob Holm, og sadlen er lavet af en "sutsko". Efterhånden fik jeg skruet knallerten helt sammen.

Ducati 125 Sport/Special - Ekspressen 49/99

Ducati 125 SportHer er lidt nyt fra museet. Det er den lille 125 Sport/Special, årgang 1961, som jeg købte ude på stumpemarkedet i Tåstrup. Karina er ved at tage kørekort til MC. Og så er det meningen at hun skal køre lidt på den.

Den lille Ducati kommer fra Sverige, hvor den har kørt som let mc - under 75 kg. Motoren er en lille 4 takts med stødstænger, en konstruktion som er helt tilbage fra 1952, altså før Taglioni kom til fabrikken. Ducati vandt det Svenske Grand Prix på Hedeemora i 1958, oven i successen, kom fabrikken så med en "look a like" kaffebarsracer til den svenske ungdom, og det er sådan en jeg har fundet. Indtil videre har jeg ikke gjort ret meget ved den. Den skal også til Told & Skat for at få nummerplade på.

Ducati 450D fra 1974

Ducati 450 DEn af de sidste encylindrede Ducati'er. Ejet af Dr. Desmo. De gule encylindrede blev produceret med 250, 350 og 450 cc motorer. Man ser dem stadig deltage i SOS-races, især i Assen/Holland.

Motorcyclist Illustrated skrev i d. 9 maj 1975 efter en test af en 250'er. "Den vil garanteret transporterer dig på arbejde morgen efter morgen, men sikken et spild. Disse encylindrede Desmo'er er mere egnet til race end til gadebrug".

Ducati Radio

Ducati low-fiLisbeth og jeg har lige været på ferie i Italien, og set det skæve tårn i Pisa. Vi var også på Ferrari museet, og Ducati museet. Lørdag d. 17/9 var vi på Imola mostra scambio, et loppemarked med reservedele, rundt på banen i begge sider ca. 8km., heldigvis solgte de også øl i nogle af boderne.

Midt i alle de rare(else) sager fik Lisbeth øje på en DUCATI radio, det er ikke nemt at forhandle pris, når man har en Ducati Klub Danmark trøje på, så jeg fik hurtigt en jakke på, og efter lidt snakken frem og tilbage, fik jeg radioen under armen. Så nu er der kommet en radio i museet, og den kan spille.

Ducati 60 fra Smith & CO i 1950'erne

Ducati brochureDet er en brochure for Ducati 60 som blev importeret af Smith & Co.

De lavede senere SCO knallerter og jeg vil vove at påstå at de er direkte kopieret af en Ducati 60.

VillyMotor's blog havde denne lille omtale af modellen i efteråret 2012.