World Ducati Weekend, Juni 1998

af Peter S. Leisted

DUCATI fabrikken afholdt som de fleste bekendt, sit 50 års jubilæum i juni måned på Misano-banen, og i Bologna. Flere af jer brave mænd og kvinder har måske læst om dette arrangement andetsteds, men dette er den sandfærdige historie, som den blev oplevet af Deres udskældte redaktør, der tog turen sammen med Knud på 900 SL og Sømanden, med det civile navn Lars Peter på en 900 Mike Hailwood Replica. Vi fulgtes ad, indtil vi blev forenet med ca. 50 andre fra DUCATI KLUB DANMARK.

Afskeden og afrejsen

Da Knud og jeg er gode naboer, lagde vi fra land fra Vejby City kl. 04.00 om morgen, efter bønhørigt at have kysset vores respektive søde kærester farvel. Selvfølgelig græd de meget, men Vikingeblodet trak os sydpå, og afsted kom vi.

Vi mødtes med Sømanden ved Karlslunde, og et udpluk af Grappa-klanen var på vej mod Alperne. Turen derned var ret begivenhedsløs, cyklerne gik godt, og for mig var det anderledes at køre en sprit ny 900SS end min gamle "trofaste" Pantah.

Første stop var Pension Andreas i Kitzbühl/Østrig. Her havde Knud og jeg været før, og vi blev da genkendt af kromutter, da vi fik banket hende op kl. 23, hvor hun bød på nogle krus godt øl. Desværre kan vi ikke anbefale stedet, da dette er sidste sæson Pension Andreas er åben. Vi blev et par dage, og udforskede området, samt bordets glæder.

Videre mod Italien måtte vi opgive at køre over Gross Klokner, eller sådan et eller andet, da passet var lukket pga. sne. Vi fandt dog en anden vej, og havnede ved Cortina. Her mente Sømanden,at han kendte en god vej til Rimini. Naive som Knud og jeg er, syntes vi det var en god ide. Hvad Sømanden glemte at fortælle var, at sidst han havde kørt turen, var på bagsædet i sin fars Ford Cortina 1967, hvor han alligevel sad og læste Anders And blade og spiste slik. Dette "lokal-kendskab" betød, at vi kom ud på ikke mindre end en dødsrute på ca. 200 km. Som kun tog små 4 timer !! Asfalten var også fra 67` - sikkert fin dengang, men knap så fin nu. Derudover har jeg aldrig før mødt så mange italienere på så kort tid, der prøvede at tage livet af sig selv, samt flere gange os.

Hotellet i Rimini

Vi ankom til Rimini, og fandt hotellet efter en del søgen. Vi ankom som de første, og blev straks beværtet med godt koldt Tuborg øl, hvilket betød, at Knuds og mine mordplaner på Sømanden blev skrinlagt. I løbet af de næste par dage ankom folk i spredte byger, til sidst var vi nær 50 mand, klar til at indtage Misano og Bologna.

Det skal siges, at DUCATI KLUB DANMARK havde lejet vores eget hotel. Det var Fru Formandinden der havde set annoncen for hotellet i en avis, og snarrådigt havde booket os ind til en favorable pris. Værten og hans søn var flinke mennesker, der sørgede godt for os alle.

Hotellet lå lige ud til strandpromenaden (næsten) og alle gik på restaurant og hyggede sig om aften. Løgnehistorier og rødvin blev blandet med ting der skulle tygges.... Fredag morgen gjorde vi klar til at indtage Misano, og se hvordan træffet var.

Træffet var slået stort op, og det var stort, hele Misano banens ryttergård var fyldt op med cykler, boder med officielle Ducati ting, klubtelte. Ducati Pompone havde et stort telt, hvor også den engelske klub holdt til. Hollænderne havde et kæmpe telt, hvorfra de udstillede deres ting, og solgte lidt tingel-tangel.

I garagerne var der blandt andet værksted, hvor dem der havde problemer kunne få repareret deres cykel. Der sås en dansk Ducati Pantah, hvis fandt jeg aldrig ud af. Der var et lille museum med bl.a. Mike Hailwoods 900 ss. Der var et Ducati universitet, hvor der var fordrag om Ducati teknik mv.

misano

Selvfølgelig var også Ducati Superbike teams der med Carl Fogarty, Troy Corser, Pier-F. Chili og Casoli. De trænede med jævne mellemrum på banen. Der var dog kun enkelte dueller mellem kørerne, hvilket vi gerne have set mere af, end tilfældet var. Højdepunktet var da der blev tændt op for en formel 1 racer, en Minardi med Ferrari motor. Den lød bare godt. Ude på banen kørte den dørtræk med de 4 Ducati esser, og vi fik lidt opvisning. En Ducati på hvert hjørne af Formel 1 bilen, og så alle 4 op på baghjulet, flot..flot..

Der skulle have været klubrace på Misano, og vi have tilmeldt Ole Madsen, Ulf Hansen, Claus Bruun, Jørn Thomsen m.fl. Desværre blev det aflyst i sidste øjeblik, af årsager man burde have vidst, nemlig at Misano banen ikke ville tillade amatør-kørere at deltage i race, plus nogle andre grunde jeg har fortrængt. For dårligt.... I stedet fik alle lov til at boltre sig på banen 20 minutter af gangen, hvilket bl.a. Brian, Claus og Claus benyttede sig af. Claus fra Svendborg fandt dog udad, at en Elefant kan kører fra en 916 SP.

Brian havde det friske initiativ, at køre fra København til Misano på sin 916 på danske prøveplader !! Godt gået....

Lørdag eftermiddag bød på små overraskelser, såsom at Dr. T. viste sig i museumsgaragen. Dr.T. er blevet ældre at se på, må jeg sige. Han var dårligt til bens, og måtte sidde ned hele tiden.

Kort efter startede en historisk parade med flere af de gamle kendte kørere, bl.a. Poul Smart på en 750 SS, den 900 NCR fabrikken byggede til Mike Hailwood, men aldrig kom ud at kører på. Mike "The Bike" Hailwood rundede også banen, sammen med flere andre af de historiske Ducati ´er som har den bedste lyd en mand kan få i øregangene.

Herefter blev dagen rundet af med opvisning af testkørerene fra fabrikken, der præsenterede de nye cykler på banen, og kørte lidt om kap, lavede burn out osv. Til sidst kom en stuntman på banen og lavede opvisning på en 900 monster. Op på baghjulet og smadre baglygten, hive forbremsen, så han balancerede på forhjulet. Han væltede dog en gang, hvilket må have skadet cyklen, for han måtte opgive at lave stunts med konen. Nå.. til sidst lavede han en burn-out til bagdækket sprang. Alt i alt en godt arrangement, hvor vi var flere der savnede et folkets stumpemarked.

lagkage

Tilbage på hotellet om aften, havde værten lavet et lille aften party, han havde hørt, at det var min føs´dag, og havde fået lavet en flot lagkage, med påskrevet DUCATI i midten. Derudover lidt godt mad fra egnen og god vin. Det var meget hyggeligt i palmehaven. Senere drev vi ind til en restaurant i Rimini.

Bologna

Søndag formiddag blev kursen sat mod Bologna og fabrikken. Fabrikken holdt åbent hus, og fremviste sit nye museum, som er utroligt flot. Alle modeller er repræsenteret, også alle racerne. Om aften var der koncert med Simple Minds som jeg ikke fik set, men den skulle have været god.

Mandag blev kursen sat hjemover, efter en begivenhedsrig weekend. Så vidt jeg har hørt kom alle hjem i god behold. Jørgen måtte dog nødlande Morinien udenfor Rimini med maskinskade. Flemming og Otto måtte dele batteri hjem. Det var selvfølgelig regnvejr meget af vejen hjem.

Måske har jeg glemt en masse, men der var mange indtryk på kort tid.