Ny næse til Ducati SS-modellen

af Kåre Duedahl

Jeg kan stadig huske den dag for snart 2 år siden, hvor jeg gik ind til forhandleren for at skulle kigge nærmere på en Ducati 600SS fra 94. Jeg var vist i samme forelskelses tilstand, som når man lige har mødt denne her pige, som man bare må se mere til. Kendetegnende er jo også, at man ofte ved det allerførste møde bemærker visse ”uhensigtsmæssigheder”, men man tillægger dem ikke den store betydning, fordi man er smask forelsket. Det er først senere, at ”uhensigtsmæssighederne” kommer til at fylde noget mere..

Faktisk kan jeg også huske, at jeg allerede dengang tænkte: Nå, den der lidt flade næse med det der 5,5 tommer fjernsyn er måske lettere ”uhensigtsmæssig”. Men det var også det eneste, jeg kunne sætte en finger på, så vi fik handlet, og jeg var lykkelig. Nu ejede jeg en Ducati.

Jeg er stadig lykkelig, og jeg ejer den stadig. Det er aldrig bare en transport fra A til B. Det bliver aldrig ligegyldigt at køre på den. Nuvel, den har da drillet. Blandt andet med hensyn til at sode tændrørene og ikke ville starte. Den første sæson brugte jeg 4 sæt tændrør på godt 4.000 km !!! Forhandleren påstod, at blandingsforholdet var, som det skulle være, men at jeg kørte den for pænt og skulle give den mere gas…Jeg prøvede, men lige lidt hjalp det. Efterhånden var jeg nået dertil, at hvis jeg gav mere gas, ville den eksplodere. Så var det, at jeg overlod servicen til ”hjerne-Madsen” (Madsens garage). Det hjalp. Bo fortalte, at da han startede den første gang, inden han skulle justere den, stod der en stikflamme ud af lyddæmperen. Så forhandlerens råd om bare at give mere gas…..hmmm. Efter at Madsen har justeret den, har jeg ikke skullet skifte tændrør hele indeværende sæson.

Trods de utallige glæder har jeg fra tidlig færd været lidt træt af fronten på SS-modellen. Det er der selvfølgelig delte meninger om. Nogle mener, at den er perfekt, andre synes, at den er knap så heldig, men at den nu engang er designet på den måde, og så bør man ikke lave den om. Og så er der nogle, som laver den om. Det kan man jo se til diverse forsamlinger i klubben. Der bliver brugt Cagiva Mito kåber og hjemmestøbte kåber med dobbeltlygter og hvad ved jeg. Desuden har flere firmaer åbenbart også kig på ss-modellen og tilbyder andre kåber (men de er ikke helt billige, og man skal i de fleste tilfælde købe en hel fuldkåbe).

Jeg har aldrig arbejdet i glasfiber og var lidt på Herrens mark. Så var det, at et par af klubbens medlemmer mente, at den og den på et tidspunkt rodede med noget, så jeg kunne jo prøve. Og faktisk lykkedes det mig at få fremstillet en glasfiber kåbe del ved et par medlemmers meget velvillige hjælp. Og det var ikke nemt, da de begge havde nok at se til.

Ydermere var jeg så heldig, at den ene af dem godt ville hjælpe med at tilpasse og montere den. Projektet gik ud på at montere en Yamaha lygte fra bl.a. FZR-modellerne samt fra 600s Diversion fra 96-01. Samtidig skulle selve kåbe beslaget sænkes og vippes lidt, idet det bagerste/nederste af kåben har tendens til at hænge lidt. Til slut skulle der så monteres et lavere clip-on styr for at gøre den lidt mere fræk og nutidig. Og noget af det bedste var, at original kåbens sider kunne bibeholdes, og dermed skulle kun kåbedelen omkring selve lygten skiftes.

Så en lørdag eftermiddag kom jeg til kaffe hos et medlem, jeg faktisk kun havde talt i telefon med, men aldrig set, og ”så kunne vi så skrue et par timer”, som han sagde. Utrolig gæstfrit, må jeg sige. Jeg døbte ham ret tidligt ”skruekarlen” i mit stille sind, for han var da godt nok lysår foran mig med hensyn til at skrue i motorcykler. Vi gik i gang ”med at skrue” ved 16-tiden, og det gik stille og roligt. Et par timer gik og hurtigt flere til. Det drillede mere, end nogen af os havde ventet, men sådan er det nok med en rå glasfiber kåbe, der skal tilpasses noget eksisterende. Vi fandt en form for arbejdsrytme, hvor vi skruede, savede og tilpassede, og så gik vi ellers et par meter væk og betragtede værket, samtidig med at vi røg tobak, drak masser af kaffe og kløede os i nakken. Når noget drillede specielt, sagde ”skruekarlen”: ”Så må vi jo hekse lidt”. Det hjalp hver gang, han heksede, så det er et udtryk, jeg har taget til mig.

Klokken blev faktisk næsten 2 om natten, og jeg blev spurgt, om ikke jeg ville låne en gæsteseng. Jo, det ville jeg da godt, eftersom Ducatien stod lettere adskilt med ledninger hængende ud over det hele. Klokken halv syv stod vi op og skruede videre, og det gjorde vi så indtil søndag middag, men nu var den også ved at være der. Mine værter stod og skulle til familie fødselsdag, så jeg sadlede op, sagde pænt tak for hjælpen og kørte hjemad.

Faktisk var det også min fødselsdag, og det er absolut en, jeg vil huske. Nogle mennesker, som bare åbner dørene et helt døgn for en, de ikke kender, og så ydermere hjælper med at skrue i min Ducati. Den slags mennesker møder man ikke hver dag. Og jeg lærte mange ting på det døgn. Blandt andet at Gaffa tape og kabel strips hører til i enhver skruekarls værktøjskasse.

ny næse

Selvfølgelig var der lige lidt tilpasning tilbage samt malerarbejde og bogstaver, men nu er den færdig, og jeg er meget glad for ændringen. Ombygningen giver efter min mening SS-modellen et meget frækkere og mere tidssvarende udseende. Og kun selve lygten og kåbedelen omkring lygten er skiftet. Alt andet er bibeholdt.

Skulle man få lyst til at kigge på, hvad de etablerede firmaer har fundet på af ændringer på SS-modellen, kan man checke www.diopa.com eller www.daro-moto.ch.

Jeg har fået rigtig god respons på ændringen, og så var det, jeg tænkte, at andre i klubben måske kunne tænke sig denne udgave. Så jeg har haft kontakt til SB fiberdesign. SB står i øvrigt for Søren Bjerre. Det navn sagde mig i første omgang ikke så meget, men da jeg hørte hans stemme i telefonen, udbrød jeg: ”Det er sgu´ da dig, der er kommentator på Eurosport i Superbike serien. Og det var det. Jeg fortalte ham om min ide med at producere nogle flere ved hjælp af min nuværende kåbe som skabelon, og nedenstående er noget af hans svar på mail:

"Hvis andre interesserede i klubben også kunne tænke sig den ombyggede kåbedel, foreslår jeg at vi laver en aftale om en samlet økonomi, som betyder at de interesserede betaler en samlet pris for formtagning og fremstilling af det ønskede antal emner. Formen vil herefter være klubbens/de personers ejendom, og jeg kan senere fremstille flere eksemplarer hvis det bliver nødvendigt".

Totalprisen er jeg ikke sikker på, men jeg valgte at købe en ny lygte til ca. 1.500,- og så fik maleren 800,- og så er der selvfølgelig selve kåben. Men hvis man er ihærdig, kan man sikkert finde en brugt Yamaha lygte til en tredjedel af nyprisen. Det er en hyppigt anvendt lygte på flere Yamaha-modeller. Og hvad er nok så vigtigt: Ændringen kan nemt tilbageføres, så Duc´en kan blive helt original igen.

Skulle nogen være interesseret, så send en mail. Så kan det blive et vinterprojekt.