Ducati Klub Danmarks 10 års jubilæumsfest!

Maj måned 1995 hos MC Panda på midtfyn

af Ole Bojer

Ja, så blev det endelig tid til jubilæumsfesten (nå ja, og generalforsamling var der jo også). Nå, men denne gang skulle man da gerne med på motorcykel og vel at mærke på min egen. Så man starter i god tid med at få den klar. Det vil så sige om onsdagen, så er der næsten 2 dage til at få den klar i. Det kikser selvfølgelig, så jeg ankommer, ikke engang bag på en andens motorcykel, men i BIL! Puha, nå skidt. Det er der sikkert ingen der lægger mærke til (ha ha, og så er der den med storken!).

Den hyggelige teltpladsForventningerne var store, dog ikke til vejret, men til selve festen som sådan. Dog må man sige, at vejret var noget bedre end lovet. Godt nok var det pi… koldt, men som Calle så klogt bemærkede: "Så er det jo godt, at baren er indenfor".

Men som sædvanlig kan en sådan generalforsamling ikke holdes på et seriøst plan i over 45 minutter, når baren har været åben en rum tid i forvejen, og der samtidig står gratis øl i nærheden. Således var der da også nogle uheldige elementer (sjællandske tror jeg), der ind i mellem måtte siges at have tabt tråden. Vi nævner dog ingen navne (af hensyn til Sten & Søren). Men alle morede sig, og det må jo siges at være hovedsagen. Som en ny lille fiks detalje, blev der med et snuptag fundet plads til et ekstra bestyrelsesmedlem. Ja, det er bare med at få fingre i de folk, der vil lave noget!

Så var det spisetid, og det var i høj grad kvalificeret præmieguf. Det var dog lidt svært at styre tallerkenen, efter at et par at de saftige portioner, havde haft nærkontakt med den let papyrusagtige overflade på "porcelænet". Om aftenen var der smugtræning i baren til morgendagens jubilæumsfest, og de fleste deltog med stor iver. Panda-baren havde for øvrigt et godt tilbud, hvor man frit kunne vælge mellem guldøl eller normal, for som Peter sagde: "Vi skal jo være sikre på at kunne sove igennem"!

Besøg fra det store udlandDen store dag oprandt, og vejret var faktisk rigtig godt. Der ankom stadig "cykler" og forsamlingen var efterhånden så stor, at det begyndte at ligne starten på en god gedigen fest. På fællesturen var der nok nogle, der ikke blev helt klar over hvori det fælles lå, men en del kom da afsted, og det lød også helt rigtigt. (Læs: Buldren a la bøfler der bisser).

Et af aftenens højdepunkter, var nok det flotte lotteri klubben havde arrangeret. Der var en del kredsen om præmierne, og især Roberts dragten og Haj hjelmen tiltrak sig opmærksomhed. Personligt havde jeg et billede i 32 tommer widescreen på nethinden, der viste undertegnede i rød Ducati kedeldragt, hvide handsker, et fjollet smil og en 10’er nøgle i hånden. Det viste sig senere, at det nok havde været billigere at købe kedeldragten selv (men nok ikke nær så spændende!). Læderdragten blev i øvrigt vundet 2 gange, da de første vindere lod den gå videre til en ny trækning. Meget flot gestus synes jeg! Og så var der ellers bare fart på resten af aftenen. "Fædrene" leverede en god gedigen gang musik, og selv Sten og Sørens lejlighedsvise kommentarer, kunne ikke hyle dem ud af den. Det kunne derimod Cd’en Ducati Passions, afspillet med et anseeligt antal decibel. Herefter er mine erindringer ikke helt så klare, men det var i hvert fald kanonsjovt. Jeg har i øvrigt vedlagt nogle fotos fra festen, men da flere af dem viser redaktøren i selskabeligt overrislet humør, regner jeg ikke med, at de slipper igennem censuren.

Om søndagen var stemningen ikke helt så høj, men dog stadig god. Ejeren af Duc’en med titlen "Den grimmeste Duc" var, efter min mening, forbavsende frisk. Han havde selvfølgelig også indtaget en del frisk luft i nattens løb, efter at have overnattet i fri luft kun iført kropskondom.

Alt i alt en forrygende weekend, som så absolut var alle pengene værd!!