Klubmedlemmer i dramatisk flystyrt

En sand øjenvidne beretning - genfortalt af Peter S. Leisted

Kort efter Superbike i Assen, indløb den foruroligende meddelelse på Ekspressens redaktion, at flere klubmedlemmer havde været involveret i et dramatisk flystyrt på vej hjem fra Assen. Det skal med det samme siges, at alle kom fra det med livet i behold, og uden store fysiske skader. Men alle selvfølgelig noget chokerede. Ingen af de indblandede passagere har ønsket at udtale sig til pressen om de dramatiske hændelser. Men Henning Andersen, som er sjællandsk kontaktmand, ville godt udtale sig til Ekspressen, pga. det utroligt høje faglige niveau vi kører....

Så de to redaktører, Ida og undertegnede, aftalte at mødes med Henning over en god middag, hvor Oda var kok, for at få nedfældet en sand øjenvidne beretning.

Det hele startede med at Hennings onkel, som er pilot og tidligere Danmarksmester i kunstflyvning, kunne tilbyde at flyve til Assen for en overkommelig pris. Der var rift om pladserne, men det var Søren og hans kone, Leif og Ove der løb med billetterne. Turen derned gik fint. De havde pitbilletter, og fik sig nogle fede oplevelser i pitten, og fik bl.a. snakket med Troy Corser. Typisk for Henning, blev han fotograferet med Corser, og ikke mindst med hans paraplypiger, som det kan ses af billederne (i Ekspressen). Da løbet var ovre, var det tid til at flyve hjem fra Groningen flyveplads i det lille sekspersoners privatfly.

plane

Turen gik da også fint med ca. 340 km/t i 1500 fods højde. Netop da de var kommet ud over Storebælt lød et højt knald, og frontruden blev oversprøjtet med hydraulikolie og maskinen indhyllet i røg. Piloten prøvede forgæves at starte motoren, inden de gik op for ham at de manglede propellen!! Han sendte Mayday og fik kontakt med Roskilde lufthavn, der spurgte om de kunne flyve til Roskilde eller til Beldringe? Nej - Piloten prøvede at finde et sted at nødlande. Henning begyndte at forstå hvorfor der lå redningsveste under sædet. I mellemtiden var flyet begyndt at cirkle for at finde et sted at nødlande. Henning udtalte, at der var ingen tegn på panik hos nogen af de seks ombord og at alle var rolige. Selv i den meget alvorlige situation de befandt sig i. Hvor utroligt det end lyder, havde alle affundet sig med hvad der måtte ske. Henning fortalte, at han sad med en meget dårlig samvittighed, og følte det var hans skyld, fordi han var tourarrangør.

Piloten overvejede at nødlande på den nye Storebæltsbro, men fandt i stedet en mark hvor han ville forsøge. Her var stengærder, så den blev også opgivet. Da frontruden var oversprøjtet med olie kunne de ikke se ud, så piloten måtte se ud af sideruderne!! Piloten fandt en ny mark, alle var rolige og der herskede total stilhed i kabinen, nu da flyet nærmest var et svævefly. Piloten sagde kort: "Nu går vi ned". Alle var bange, men fattede og forberedte. Flyet ramte marken med stor kraft, nærmest i en hulning, som sendte flyet op i luften igen. Hvorefter det ramte et levende hegn, som rev hjulene af, men samtidig sænkede farten, inden det ramte en stubmark med ca. 160 km/t. Døren, hvor Henning sad, blev revet af så han blev oversprøjtet med jord, samtidig med kunne han høre hvordan lydene mellem stråene på marken blev kortere og kortere, før at flyet til sidst stod helt stille. Kun 70 meter fra en skrænt, der gik to meter ned, direkte i Storebælt!!

Alle kom uskadte ud af flyet, og omfavnede hinanden i glæde over at dramaet var endt så lykkeligt. De havde bare været utroligt heldige. Fra de tabte propellen til de ramte jorden, var der forløbet fire lange minutter. Og mange væsentlige tanker om livet var tænkt i kabinen. Henning fortalte, at han nåede at be' Fader Vor to gange, og at han i dag sætter mere pris på livet end nogensinde før. Og ikke at han i dag vurderer mere på hvad der er væsentligt og ikke væsentligt.

Da bondemanden kom ud til flyet, kløede han sig i nakken, og mente det var lidt tidligt med vinterpløjningen, og at han normalt pløjede den anden vej!!

Derefter blev de alle kørt til Nyborg i et af politiets salatfade, og tog derfra med tog hjem. Stemningen var overstadig, fortæller Henning. Og redaktøren vil da også gerne på bestyrelsens vegne, udtrykke taknemmelighed for at de alle overlevede det dramatiske flystyrt. Så vi kan bibeholde kontingentet på det nuværende lave niveau