Ducati Klub Danmark 25 år

Der var engang en lille bager i Hvidovre… sådan starter alle eventyr, også Ducati Klub Danmarks historie…

Eventyret fortalt af Peter Leisted

Ja, for i hine dage vågnede en senere så berømt mand, Karsten Meyer Lassen, senere kendt som Dr. Desmo, af sin søvn… Det var strålende sol, allerede fra morgenstunden, og den gode Dr. Desmo ville glæde sin familie med dejligt morgenbrød, og hvorfor ikke glæde sig selv også??

Så han hoppede i sin grønne læderdragt, ud med sin sorte Ducati 900 SS fra 1978, den skinnede i solen, og Karsten smilede om kap, da han trådte kickstarteren ned, og den store Königvelle gik i gang med en dump lyd, gashåndtaget drejet, og de to Conti-potter sendte deres potente lyd ud mellem gaderne i Hvidovre… Standsede ved bageren.. og der holdt sørme en Ducati 860GTS??? Karsten er jo en nysgerrig mand, og faldt i Ducati snak med ejeren.

Dengang var der ikke så mange Duc´s i Danmark… Den gode mand der ejede 860 GTS, hed Svenning Haaning… og deres samtale gik netop på, hvorfor der ikke var en Ducati klub i Danmark??? De blev enige om at mødes igen, og det gjorde de, de to brave herrer…. Hjemme i Dr. Desmos varme stue, gik samtalen mellem de to pionerer, hvordan gør vi?

Enden på det blev, at de kontaktede den nu salige Ducati importør i Grenå, Vagn Stevnhoved. Og som den gode mand han var udleverede han alle navne han kendte på Ducati kørere i Danmark…

For mit eget vedkommende, startede historien, da det røde postbud, ja det var de i disse dage, smed et håndskrevet brev ind af min brevkasse…. og brevet fortalte, at der blev indkaldt til møde i Dr. Desmos hjem en efterårsdag det hedengangne år 1984. Vi drog fra mange hjørner af Sjælland til Hvidovre, og som jeg husker det, var vi Steen Jensen, Ole Jensen, Tavs, Karsten Meyer, Svenning Haaning og mig sagde hunden… og støbeformen til Ducati Klub Danmark blev lagt.

I løbet af kort tid var der kontakt til Jylland og Fyn, med blandt andet Bo Madsen, Peter Hansen, Jan og Jørgen Skovsgaard. Heldigvis var telefonen opfundet dengang. Det første nummer af Ducati Ekspressen udkom.

Jan og Jørgen er medlemmer af Falkene Sydfyn, og det besluttes at den stiftende generalforsamling skal afholdes der. Og endelig oprandt 1985, og i maj måned drog brave mænd og kvinder fra rigets hjørner til Fyn, for at starte en mærkeklub op for Ducati i Danmark. 1. punkt på dagsorden var hvad skulle klubben hedde?? og bag de duggede ruder, blev der voteret en hel del, mange forslag var på bordet. Til sidst stod valget imellem Taglionis Diciple eller Ducati Klub Danmark, og som den kyndige læser ved allerede, vandt Ducati Klub Danmark.

Formand blev Svenning Haaning, kasserer Tina Andreasen, redaktør Ole Jensen, sjællandkontakt Karsten Meyer, fyn Peter Hansen, jylland ”Putte” Ved klubbens start var vi 42 medlemmer. og siden da, har generalforsamlingen været den højbårne festa… Der var mange flotte Ducatier, fleste Köningsveller, heriblandt Peder Spiles ekstrem flotte NCR, og et par Pantaher.. Herefter gik et par år, hvor vi mødtes hos Falkene Sydfyn med stor gensynsglæde hvert år.

Dengang var der ikke så mange italienerarrangementer som i dag. Og vi havde dog gang i aktiviteterne, blandt andet til det første Bott race på Jyllandsringen, hvor Daniel Bue fra Norge vandt det første løb på sin 600TT2, foran Finn Villadsen, og vores eget klub medlem Peder Spile.. Herudover havde vi en tur til Zolder banen i Belgien, hvor Ducati klub Nederland havde sit årlige race. Det der nu er i Assen…

I 1987 var det tid til et formandsskifte, da Svenning Haaning gik af, og ny Formand blev Peter Bottos. Da redaktøren ligeledes gik af, blev undertegnede redaktør, og Steen Jensen nidkær kasserer, som alle kassererer er.

Da den nye formand var en driftig herre, fik han en bustur op og stå til Ducati fabrikken i Bologna i december 1987. Det blev en bustur der gik over i historien, da den fik en vikinge togt til at ligne en børnehave udflugt. Vi var omkring 40 mand i en ældre bus med toilet, og den gode formand havde instrueret vores gode chauffør om, at vi var tørstige. Men chaufføren vidste ikke hvad tørst var, for da vi nåede Hamborg, var lagret tømt… Forargelse og panik… da mytteriet nærmede sig, stoppede bussen ved indtil flere tankstationer, og fik fyldt på… Desværre var den gode Bottos ikke den store kortkyndige, så han havde lige arrangeret en afstikker til først Stein Dense, og herefter til Achen!!!

Det tog lidt længere tid end forventet at krydse igennem Europa.. og næste dag havde vi en aftale på Bimota fabrikken kl. 10. som det gik kunne vi ikke nå det, og vi kom til Bimota kl. 18 om aften. Der hang stadigvæk et dansk og italiensk flag udenfor. Porten var låst. Og som før skrevet, bad formanden folk om at blive siddende i bussen, mens han lige ”aftalte” og som sagt som gjort, hoppede han over hegnet, fik banket på ruden, og vi alle kom ind, og se Bimota fabrikken, hvor de håndbyggede Bimota DB1 SR og YB4. En fantastisk oplevelse. Se motorcykelmuseum i Rimini, og godt trætte kom vi til hotellet i Bologna, en enkelt kasse øl, og så i seng, næste dag ventede Ducati fabrikken!!!

Næste dag på vej til Ducati Meccanica, de hellige haller, og hvilken oplevelse. Først rundvisning på Ducati fabrikken med selveste Dr. T. om guide, med sin kamelsuldsfrakken henslængt over skulderne, og en cigaret i mundvigen. Her så vi hvordan de samlede Paso, F1, deres Paris-dakar cykel, prototypen til 851, rød/gul alt håndbanket i alu. Til sidst blev vi ført ind i det helligste, hvor mekanikerne stod og samlede to 851 tricolore. Rundvisningen blev sluttet af med, vi spiste en god frokost med arbejderne på fabrikken og Dr. T, og hængte lidt i deres bar. Da vi var færdige der, ville vi aflevere vores gaver til direktionen, en legeplads MC, et maleri, og en kasse elefantøl. De blev så glade, at Claudio Castleioni kom ned, og gav os hånden, takkede for vi ville besøge dem, og vi fik alle en fin rød taske…

Turen sluttede med, vi besøgte MV Agusta museet. Hvilken tur, og buschaufføren mente vi alle skulle af ved Blå Kors.

I 1988 holdt vi vores første banedag på Ring Knutstorp, hvor vi selv havde lejet banen, og alt foregik med det der er forbudt i dag… og det kostede den formue af 300,.- kr.!!! Både Moto Guzzi og Laverda klubben var inviteret, og deltog. Her fik jeg min første test tur på en F1, og dagen var bare god, med kun et grimt styrt…

Årets generalforsamling blev afholdt uden uro, og de første udlændinge begyndte at dukke op, blandt andet Peter Meier fra Holland, der har gæstet trofast siden.

I 1989 havde vi igen en god generalforsamling og festa… og året arrangement var Peter Hansen der havde arrangeret en tur til England, Hvor vi besøgte den engelske klub, så Birmingham National Motorcycel museum, besøgte Steve Wynne og Sports Motorcycles, så Mike Hailwoods cykel og meget meget mere… og igen banedag på Falkenberg Motorbana, som blev den sidste, mest på grund af det store ansvar der er på sådan en dag. Og en god dag med mange medlemmer ude at prøve banen for små penge.

I 1990 gik Peter Bottos af, og ny Formand blev Mads Rabeck, der efter et grimt styrt på Anderstorp gik af, og vores formand blev Peter Hansen, og det var han igennem mange gode år, ja indtil for nylig… indtil Den Nye formand blev Søren Johansen, der nu styrer klubben med sikker hånd.

Nu er det måske for meget, at beskrive, endsige huske alle årene der gik, så tilgiv deres gamle skribent… måske vigtigt at ridse op, at i alle årene har vi haft traditioner, som club race i Assen, hvorfra også racing teamet opstod, mere om det andet sted. Vi har haft busture i 1991 og 1994, hvor vi besøgte de hellige haller i Bologna og Bimota, Mr. Pompone i valle San Liberale, boede på et kloster, med præster og hele gearet. Måske nogle der læser dette og var med, og husker de gode dage?

Rejserne blev sidst afholdt med flyveturen til Bologna, og besøg i Firenze, også en fantastisk tur. Og som alt andet ændre tiderne sig, og fabriksbesøg er mere almindelige, og slut med middage med arbejderne. Fint, bare på en anden måde.

Gennem årene har vi haft så mange arrangementer, at jeg er bange for at glemme nogle af dem, superbikefester, go-kart løb i Allerød, Italienertræf i Helsinge, og mange gode uforglemmelige oplevelser på racerbanerne. Udstillinger i Bella Centeret, hvor Kronprins Frederiks hilste på os, og sagde meget humoristisk, da han trykkede hånden: "Leisted, rart endelig at møde dig Live”. Vi kendte jo kun hinanden igennem bladene.

Fællestur til WDW i 1998, hvor vi havde lejet hele Hotel Dalia i Rimini, fantastiske oplevelser igennem årene. Da Giancarlo Falappa besøgte os til GF i Silkeborg. Gode banedage på Knutstorp, Anderstorp og Sturup med Moto Ristorante. Alt imens har Ducati Klubben igennem årene vokset sig stor fra 42 medlemmer til næsten 800 medlemmer. Specielt Superbike har gavnet Ducati og medlemstallet.

Det der har gavnet medlemstallet mest, er det er en god, sund og aktiv klub med masser af liv. I starten var det jo som da nogle af os var børn, der var kun Disney Show i julen, og nu er det hver fredag, og det er næsten som medlemsaktiviteterne - der sker noget hele tiden, og der er masser af muligheder at deltage i arrangementer, når man har fri i kalenderen.

Tak til de formænd og bestyrelsesmedlemmer der har ført klubben igennem 25 år, med super blade, arrangementer, og god ånd. Tak til kassererne, som har udvist mådehold, og ikke ladet os andre ruinere klubben.

En speciel tak skal rettes til Jan Skovsgaard, der har fået banket vores hjemmeside ned, og gjort den til en af de bedste klubsider i Danmark, faktisk ifølge fabrikken en af de bedste klubsider. Tak Jan.

At sammenfatte 25 år er svært på kort spalte plads, det kunne jeg skrive en bog om, alle de dejlige mennesker der er medlemmer og har været medlemmer, alle har bidraget med gode positive ting, i kortere eller længere tid. Så tak til alle for at gøre klubben til noget særligt igennem 25 år.

Alligevel kan det måske sammenfattes, ved at se på de aktiviteter der er i jubilæumsåret: 1. maj på plænen i Tivoli, et brag af en generalforsamling, Classico tur til Spa i Belgien, en super tur til WDW i Italien, medlemsarrangeret banedag den 14. august, og igen den 5. september. Fællesfest til Classico race på Djursland, og masser af fælles ture i det ganske land igennem hele året. Oveni er der jo også cafe/restaurantarrangerne, der skyder op de mest uventede steder på god anarkistisk DKD-vis.

Luftkølede, vandkølede, königsveller, remtrukne, forener eder i Ducati Klub Danmark, Danmarks bedste klub, og lad de næste 25 år blive i samme gode ånd

Jeg håber nogen vil gemme denne artikel, hvis jeg skal skrive igen til 50 års jubilæumet, da kan jeg slet ikke huske noget som helst.